Hej folkens (nye som gamle)

Så varer det ikke længe inden Aarhus Svømmestadion lukker helt ned for adgangen til klorvandet. Selvom sommeren har meldt sin sene ankomst, så kommer de stadig til at lukke helt ned i hele oktober, imens håndværkerne klarer slutspurten indendørs.

Det bliver dog LÆKKERT at komme ind til et helt nyt bassin, så vi må bare væbne os med tålmodighed.

I løbet af oktober, når jeg får de sidste meldinger fra svømmestadion, så vil jeg begynde at hælde nye tider ind i bookingkalenderen. I får en melding via nyhedsbrevet, når de er lagt ind. Hvis ikke I er skrevet op til det, så kan I gøre det lige her: http://eepurl.com/bQ3aB5

Men der er stadig et par dage tilbage i september, og dermed lidt tid i klorbassinet, så det er bare med at få det sidste ud af klorvandet. Vandet er altså stadig varmet op til 26 grader…jeg siger det bare lige! 😀

Vi ses!

Line